Bongo Flava

Jeg har opdaget og er kommet til at holde af en ny musikgenre, bongo flava. Det hedder sig at det er den tanzanianske udgave af hip hop, men jeg synes mere nu det tangerer til pop. Kært barn, mange navne som man siger – og bongo flava er uden tvivl et kært barn her i Tanzania. Genren er et mix af amerikansk hip hop, reggae, R&B, afrobeat, dancehall og traditionel afrikansk musik (Tarrab og dansi). Teksterne kan både både være på engelsk og swahili – eller en blanding. Til sammen får man et overflødighedshorn af rytmer – og godt humør. Jeg har endnu til gode at møde en Tanzanianer der ikke få julelys i øjnene når ordet ’bongo flava’ nævnes og man mødes også af tonerne fra bongo flava alle steder. I bussen, på gaden, i de små kiosker, fra mobiltelefoner og hvor det nu ellers er muligt at afspille lyd. Som regel prioriteres lydniveau også over lydkvalitet, hvilket egentlig også har en charme – når man har vænnet sig til det :) 

Selve navnet ”bongo flava” har også en interessant historie. Egentlig troede jeg bare at det var betegnelsen for Øst Afrikansk musik, men jeg har fundet ud af at Bongo Flava faktisk er opstået i Dar es Salaam og efterhånden har spredt sig ud. Bongo betyder hjerne på swahili og bruges også som slang for Dar. Det gør det fordi man skal ”bruge hjernen” for at klare sig i Dar.

Jeg har spurgt med min bongo flava-elskende kollega om, hvornår ”bongo” blev slang for Dar opstod, og han mener det opstod i forbindelse med kolonialiseringen, hvor der lige pludselig skete en dramatisk udvikling af storbyerne. Eller rettere sagt, hvor der opstod storbyer, såsom Dar. Men den udvikling stod i skarp kontrast til de små lokale samfund, hvor man i højere grad tog sig af og hjalp hinanden. Hvis én sultede her ville familie, naboer og venner træde til og hjælp, mens der i Dar ikke var/er nogen kære mor. Og så var/er det nødvendigt med en god bongo.

Tilbage til musikken. Betegnelsen ”bonogo flava” opstod i 1996 (relativ ung genre) da en radio vært fra lokalradioen i Dar forsøgte at beskrive hvordan Tanzaniansk hip hop adskilte sig fra amerikansk hip hop, den primære inspirationskilde. Og her opstod udtrykket ”bongo flava” – hvor flava er slang for ”flavour”, altså ”smag”. Så lidt fordansket (forvasket?) kan man sige, at bongo flava betyder hip hop med en smag af Dar es Salaam.

Selve genren bongo flava praktiseres selvfølgelig andre steder end bare i Dar es Salaam, men det er her udtrykket er opstået – og det har efterhånden også spredt sig ud til resten af Tanzania. De fleste Tanzanianske musikere der forfølger en karriere indenfor bongo flava kommer til Dar for at optræde og producere og på den måde kan man sige at Dar er centrum for Bongo Flava i Tanzania. Og det er jo sådan set meget fedt når man, som mig, bor her i Dar J Personligt synes jeg genren spænder meget vidt – lige fra hardcore hip hop til fløde pop – og derfor er der også noget bongo flava jeg synes bedre om end andet. Men her er et par smagsprøver:

Mzungu kichaa: http://www.youtube.com/watch?v=5QnrVJkBKkM

Mzungu Kichaa (skøre hvide mand) er en dansk bongo flava ”stjerne” her i Tanzania. Jeg har efterhånden set ham optræde en del gange her i Dar og han er super dygtig og sej. Til de nysgerrige kan jeg også oplyse, at DR2 har også lavet en udseendelse om ham og livet som musiker i Tanzania (link). Han kommer i øvrigt på sommerturne i Skandinavien, og jeg kan kun opfordre til at høre ham, hvis man har mulighed for det!

Montell Phoster: http://www.youtube.com/watch?v=b_DNz6nlMG4

Jeg har været så heldig at lære William at kende, som er deltidsmusiker her i Dar. Hans kunstnernavn er Montell Phoster og han laver bongo flaver der, efter min ukvalificerede mening, hører til i fløde enden af bongo flava skalen. Krydret med et par enkelte hip hop numre. Når William ikke laver musik, arbejder han som taxa chauffør og det var her jeg lærte ham at kende. Det fine ved det er, at jeg på hver eneste køretur får lov at høre de nyeste numre han har lavet, samt yndlingsnumrene (som desværre ikke ligger på youtube endnu).

Flavour - Nwa Baby: http://www.youtube.com/watch?v=yMSTYtMSbL0

Jeg ved ikke om den her sang går ind under bongo flava – men den er SINGSSYGT populær i hele Øst Afrika. Den er lavet af en kenyansk sanger, men sunget på swahili, og har efterhånden et par år på bagen. Ikke desto mindre hører man den overalt – og jeg elsker at man ikke kan andet end at blive glad af at høre den J Og få lyst til at danse!

I fredags stod den på reggae koncert på natklubben Triniti. En genre der også er meget populær her i Tanzania, især på Zanzibar hvor rastakulturen også er ret udbredt. Det er i øvrigt også et spændende fænomen, idet rasta og reggae jo oprindeligt stammer fra Jamaica. Og i Tanzania praktiseres det i kombination med både kristendom og islam. Men det må blive et andet blogindlæg :)

Lørdag stod den på congolesisk koncert på village museet i Dar (en art frilands museum). Igen et overflødighedshorn af rytmer, toner, sangere, dansere – og en lydopsætning der uden tvivl sikkert havde lydstyrke som hovedprioritet. Til den koncert var der i øvrigt et avanceret system for hvornår publikum ”måtte” danse. Jeg skriver avanceret fordi det (efter et par øl vel og mærke) ikke altid lykkedes mig at gennemskue mig hvornår det var meningen at publikum måtte danse. Fra den ene sang til den anden skiftede det, og danse gulvet gik på få sekunder fra at være godt fyldt, til at være helt tomt – og omvendt. Så der var et rend frem og tilbage fra siddepladserne og til dansegulvet. For at undgå at ende som ”solist” på dansegulvet valgte jeg den gode gamle metode, med at følge med strømmen – og eftersom jeg ikke forstod hvorfor eller hvornår, kunne min adfærd nok godt kategoriseres som en form for ”lemming effekt”.

Det blev således til en weekend i musikkens og dansens tegn. Derudover fik jeg også en ny surfoplevelse. Regnsæsonen har nemlig for alvor meldt sin ankomst – så hvor det normalt er den skarpe sol der gør det svært at se noget ude på vandet, var det denne gang den styrtende regn. Himmel og hav gik bogstavelig talt i ét. Bortset fra at begge dele stadig var omkring 30 grader, var det næsten helt dansk.

Surfsæsonen er også så småt ved at starte og jeg syntes selv bølgerne var noget større end sædvanligt (og her var jeg lidt selvfed over, at jeg ikke var bange for dem), så jeg blev lidt skuffet da jeg spurgte Hisa og han vurderede dem til omkring 60 cm… Over hav niveau godt nok (hvad så end det betyder). Når sæsonen er på sit højeste skulle bølgerne angiveligt komme op på omkring 2-3 meter, så jeg venter lige lidt endnu med at blive alt for selvfed.

I morgen er der som bekendt 1. maj - hvilket heldigvis også fejres her i Tanzania. Med en fridag, jeg tvivler på at der også er øl og røde pølser. Men det går jo nok også :) 

Billeder og uheld i held.

Nu har jeg været så heldig at finde en internetforbindelse der kan uploade billeder her til bloggen. Det "uheldige" er bare, at den internetforbindelse er lokaliseret på en libanesisk cafe, med et utrolig lækkert menukort. Og med opdagelsen af "det gode internet" har jeg nu fået en rigtig god undskyldning for at komme her (oftere)...  Bemærket, så er det egentlig en meget afrikansk/Tanzaniansk ting at tale om "godt internet". Derhjemme i danmark er det lidt af en selvfølge at kunne uploade billeder, streame videoer på youtube, skype og så videre. Men sådan er det de færreste steder her i Tanzania - også selvom jeg bor i landets største og mest moderne by. 

En anden erfaring her fra Tanzania er, at man skal smede mens jernet er varmt. Det betyder blandt andet at oplade computer og telefon mens man kan, for om en halv time er der måske strømafbrydelse - og ingen ved om den varer to minutter eller 12 timer. Det betyder fx. også, at uploade billeder mens man kan - for man ved aldrig hvor længe "det gode internet" er der. Så - less talk, more walk: her kommer lidt billeder :) 

Danseopvisning på Kigamboni Community center.

Glade publikummer på KCC.

Glade køer på Zanzibar. 

Middag ved stranden og under stjernerne på Zanzibar.

Fuldmåne på Zanzibar.

Glade og stolte nyudklækkede dykkere :) 

Min nye solhat. 

Oversvømmelser og trafikkaos i Upanga i Dar.

Forsøg på at indfange den smukke skumringstime.

Aften i min gade. Yoga måske? 

Afrikansk saga

Ups, der kom vist til at gå lidt mere end en uge inden jeg fik opdateret igen. Og så bliver det ikke engang som lovet, om mad - tsk tsk! Men tiden flyver afsted her i Dar - og selvom jeg ikke føler jeg har travlt, er det alligevel lidt svært at få tid til at opdatere her på bloggen. På MS er der startet et fire ugers kursus om dokumentarfilm og video storytelling og det har jeg været så heldig at få lov at deltage i. Det er en ret sej dansk dokumentarist, Frank Piasecki Poulsen, der står for kurset. Han har blandt andet lavet dokumentaren "Blood in the mobile" der handler om hvordan Nokia gennem mineralhandel med den ulovlige mineindustri i Congo, er med til at bidrage til borgerkrigen i landet.

Det er selvsagt et spændende kursus og jeg regner med at skulle bruge det til at lave nogle småfilm. Blandt andet for en CBO (Community Based Organization) der arbejder med gadebørn og som ligger lidt udenfor Dar. Det er et fantastisk sted, hvor der dagligt kommer omkring 300 børn der enten er hjemløse eller kommer fra fattige familier. Børnene bliver undervist i skolefag og forskellige færdigheder der kan hjælpe dem fremover. Derudover er der musik, sang og akrobatikundervisning - og hver lørdag er der opvisning. Jeg var sammen med Bine og Naja ude og se deres opvisning for et par uger siden, og både børn og voksne var simpelthen humørbomber uden lige.

KCC som organisationen hedder, har brug for en video om deres arbejde som de kan bruge i deres fundraising, så det håber jeg rigtig meget at kunne hjælpe dem med. Derudover har jeg ansøgt om DANIDAS verdensbilledelegat og hvis jeg får det skal jeg lave en 12 minutters film om førnævnte organisation. Temaet for filmen er "rigdom - på en ikke-materiel måde" og det synes jeg KCC er et både tankevækkende og inspirerende eksempel på. Der er dog hård konkurrence om at få legatet - jeg har hørt noget med 150 ansøgere til 10 legater. Jeg får svar d. 20. april og indtil da kan jeg kun krydse fingre! (Man må gerne krydse med derhjemme)

Med dokumentarkursus, praktikarbejde/opgaver ved siden og to gange swahiliundervisning om ugen ved siden af, synes jeg hverdagen er godt fyldt op. Men nævnt føler jeg ikke at jeg har decideret travlt, og det må jo betyde at det er spændende ting jeg laver :)

Der er egentlig ret mange ting jeg gerne ville skrive om her på bloggen (nu hvor jeg langt om længe får opdateret) - der er både de sjove, det hverdagsagtige, det alvorlige, det eventyrlige (dares'ene) og aalt det uden for kategori. Men for at det her indlæg ikke udvikler sig til noget der minder om en islandsk saga, vælger jeg den fesne udvej - og nævner i flæng. Så må jeg uddybe ved lejlighed/senere blogindlæg.

Det hverdagsagtige: Egentlig meget godt beskrevet i ovenstående :)

Det alvorlige: Udviklingsbistand. Hvad er det egentlig jeg laver her i Tanzania - hvad er det Mellemfolkeligt Samvirke og Danmark laver - og hvad er det alle de andre ikke-Tanzanianske NGO'er laver her? En del af målet med mit praktikophold var blandt andet at blive klogere på den udviklingsbistand som Danmark er en del af. Og jeg synes jeg får sat mange tanker i gang. Seneste er jeg gået i gang med bogen "Dead aid" der kort sagt handler om, hvorfor udviklingsbistand ikke virker og at "Afrika" (som jo er mange forskellige lande, der ikke nødvendigvis kan skæres over én kam) kun kan hjælpes ved at man stopper udviklingsbistand som vi kender den igen. Jeg synes bogen har nogle gode, tankevækkende og skræmmende pointer - men også nogle mindre holdbare pointer. Men alt i alt - tankevækkende - og jeg er ikke helt sikker på hvor mit eget ståsted er. Måske er jeg klogere om et par måneder?

Det eventyrlige: Jeg har været på forlænget påskeferie på Zanzibar. Jeg var afsted med Ida, en dansk pige der er i praktik ved den danske ambassade i Dar. Vi tog afsted torsdag morgen uden at have planlagt noget som helt - faktisk var vi ikke helt klar over hvornår færgen gik, men vi tog chancen om mødte op halv syv. Det viste sig at passe strålende og klokken halv ti var vi i Stonetown. Her mødtes vi med to andre danske piger som Ida kendte hjemmefra, og som efter to måneders studieophold i Kenya, holdt ferie i Tanzania. Efter en times kørsel nordpå fandt vi et charmerende hotel, til den nette sum af 10$ pr person/døgn. Så klokken halv et torsdag stod vi på stranden, hvor vi kiggede os lidt forundrede omkring og faktisk ikke helt kunne forstå at alt var gået så let og hurtigt (det gør det sjældent her i Tanzania). Næste projekt var at finde et sted hvor vi kunne tage dykkercertifikat på tre dage (det tager normalt 4-5 dage). En halv time senere var det også klaret. Endda til en meget billig pris, på grund af at det netop nu er lavsæson på Zanzibar.

Derfra stod de næste dage på teori, 4 dyk, sejltur i speedbåd og træbåd, masser af seafood, sundowners (og diverse andre drinks), fullmoon party, bongo flavour musik, en hel del sol, en lille smule søvn, og en masse gode oplevelser. Det var ret intenst at tage certifikatet på 3 ½ dag så der blev ikke så meget tid til at dase. Men vi var alle sammen enige om, at det var det hele værd. Og så fik jeg en fornyet respekt for dykkere - for det var faktisk ikke så let og uskræmmende som jeg nok havde bildt mig ind. Højdepunktet var søndag, da vi nåede ned på 18 meter (20, uofficielt) og jeg så en havskildpadde komme svømmende forbi! Fantastisk og mærkelig verden dernede!

Det sjove: For eksempel da jeg dansede med en Masai, i traditionel pålædning, til fullmoon party. Til en eller anden Rihanna sang. (Den globaliserede verden?)

Og da vi dykkede og Ingeborg kiggede på mig med store (alting bliver lidt forstørret under vand) og lidt skræmte øjne, og lavede "LOL" håndtegnet. På det tidspunkt lignede hun virkelig én der syntes situationen var alt andet en LOL. Men så erfarede jeg også, at det faktisk er muligt at grine i dykkerudstyr under vandet.

Alt det uden for kategori: Onsdag kom der en tsunamivarsel ud for det indiske ocean. Umiddelbart var der ikke nogen varsel for Tanzania, men vores nabo Kenya og næsten-nabo Sydafrika havde udsendt varslinger. Så det var med en vis spænding at vi afventede situationen. Og i mens stod regnen ned i stride strømme, og ville under alle omstændigheder forårsage oversvømmelser i byen. Så for at være sikker på at kunne komme hjem fra arbejde gennem oversvømmelser og trafikkaos blev vi nødt til at holde tidligt fri og vores trofaste chauffør John, trodsede vand og kaos og kom og hentede os.

Turen hjem som normalt tager et kvarter i bil, kom til at tage 1½ time. Undervejs skulle vi køre langs kysten og på en bro der efter at være gået mere og mere i stykker, nu er under reparation. Igen afventede vi med en vis spænding. Men alt gik heldigvis uden større problemer og jeg så mange smil og hjælpende hænder hos fodgængere, cyklister og bilister. Så ud over trafikkaos, oplevede jeg ikke nogen panikstemning i Dar - snarere fik jeg fornemmelsen af at vi rykker lidt tættere sammen, når naturen sætter en ny dagsorden for os. Bine som havde valgt at gå hjem lidt tidligere fortalte os at hun undervejs var samlet op/beordret ind i en badjad sammen med 6 andre passagerer - og uden beregning. Normalt kan man maks. være 4 i en badjad, så der blev helt bogstavelig talt rykket tættere sammen.

Nu blev indlægget alligevel lidt af en saga, tsk! Jeg burde virkelig få opdateret noget oftere... Men her kommer lidt billeder (kryser fingre for at jeg kan uploade):

Efter to forsøge og 1½ times upload tid er det ikke lykkedes at uploade billeder. Så dem får I ved lejligheden (og en god netforbindelse).