
Denne weekend har jeg påbegyndt min "surfkarriere". Det er godt nok ikke mig på billedet - "endnu" (høhø). Men eftersom surfingen foregik på den føromtale lokale strand med tyveknægte (og hajer), havde jeg valgt ikke at tage mit kamera med til forevigelse af debutten. Fravalget af kamera havde selvfølgelig ingen måde noget af gøre med druknet-mus-look eller ikke så elegante maveplaskere på lavt vand. Angående hajer, så er der ikke set hajer i 10 år og det var et stykke fra surfspottet på Coco beach. Så det er altså ikke farligt. Der er mange flere hajer i fx. Sydafrika. Godt, så blev den afdramatiseret, ikk? (Att.: Far og moster Lotte).
Jeg var ellers ved at være lidt bange for at det ikke ville være muligt at surfe i Dar. De lokale surfer ikke (mange kan heller ikke svømme) og de fleste turister er på Zanzibar, hvilket betyder at det der alle surf schools ligger. Men via et surfforum på nettet, fik jeg kontakt med en japansk surfer som tilbød at låne mig udstyr og give mig instruktioner. Hurra for internet - og globalisering! Så lørdag og søndag har jeg været ude med 10-15 surfere. Et par japanere, en svensker, en sydafrikaner, en englænder og det løse (som jeg ikke ved hvor kommer fra). Så glad, lidt træt og en hel del blå mærkere rigere har jeg nu fået taget hul på surferiet.
Apropos globalisering, så var jeg til indisk bingo fredag sammen med en gruppe danskere piger. Og indisk bingo er serious business. Ihvertfald for inderne. Ikke noget med spontane udbrud, hujen eller klapsalver - fandt vi efterhånden ud af...
En anden nævneværdig ting var lørdag aften. Der var mig, Bine og vores ven William var på Maisha club , som er den anden største klub i Tanzania. Det er også her alle de lokale går i byen. Vi var så heldig at få vip billetter, hvilket betød adgang til loungeområde med frodige, halvnøgne afrikanske kvinder der dansede for os. Da vi bevægede os videre til dansegulvet var det til en blanding af 80'er og 90'er musik. Blandt andet en cover/club udgave af Celine Dion "my heart will go on" og aqua "barbie girl". Sidstnævnte var, overraskende nok, lidt af en dansegulvsmagnet.
Det var lidt om weekenden her i Dar. Ikke så mange billeder denne gang - søndags dovenskaben er løbet af med mig, men der kommer lidt i løbet af ugen istedet. Hermed lovet!
Virker til at du oplever mange spændende ting og kommer rundt i området.
SvarSlet