Mzungu er sådan en som mig. Det betyder hvid person. Min swahiliundervisning betyder først i marts og muzunge er et af de få ord jeg indtil videre kan. Til gengæld er det et sjovt ord at kunne. For det første fordi jeg sommetider bliver tiltalt muzungu på gaden, og så er det jo praktisk at vide at det er mig der bliver talt til. For det andet kan jeg også høre når det er mig der bliver talt om, på swahili. Selvom jeg selvfølgelig ikke forstår hvad der bliver sagt om mig. Det må blive næste skridt. Jeg glæder mig rigtig meget til at lære lidt af sproget, fordi det ofte er døren ind til kulturen. Og menneskene. Tanzanianierne har næsten samme 'sprogglæde' som en dansker der forsøger at lære rød-grød-med-fløde fra sig, så både på arbejde, i kioskerne og på restauranterne får jeg små swahililektioner (som jeg desværre glemmer det meste af).
En anden lektion jeg også har fået, er fattigdommens. Da jeg var på vej til arbejde fredag morgen i en badjad og sad med min rygsæk på skødet, fik rygsækken pludseligt sit eget liv. Instinktivt holdt jeg fast i den og først efter et par sekunder gik det op for mig, at det ikke var min rygsæk selv der forsøgte at flygte, men derimod en hånd der hev i den. Alt dette foregik vel og mærke mens vi kørte - og det var måske også derfor hånden hurtigt opgav. Jeg nåede aldrig at se håndens ejermand, hvilket jeg egentlig er ret taknemmelig for. Hellere en ansigtsløs tyv, end at blive mistroisk overfor bestemte typer, aldersgrupper, etc. Og nu lægger jeg min taske om bag sædet istedet for at sidde med den.
Ugen går primært med arbejdet på MS (det kommer der et post om senere) og med forskellige eftermiddags/aften aktiviteter. Koncert, pigetur til frisør, biograf (hollywood fix) og at vandre rundt i "vores" gade og snakke med de forskellige mennesker, som vi er kommet til at kende mere eller mindre. Især har vi fået en lokal "pomfrit pusher" Fuade, som vi tit er henne og besøge. Fuade er en mega sød og lidt stenet fyr, som startede med at invitere os på middag på sit "office". Det viste sig at "office" var hans gadekøkken :) Ham får I også historien om en dag.
Ellers kæmper jeg lidt for at finde et sted at surfe og et trænings center. De færreste steder har en hjemmeside og i Dar bruger man ikke rigtig det med adresser, så det er altid et større projekt at finde steder. Desuden har det også vist sig, at strandene tæt ved byen ikke er særlig sikre (vist noget med både tyve og hajer) og heller ikke særlig lækre. Så det ser ud som om at surfing bliver i weekenderne, hvor jeg kan tage til strandene lidt udenfor byen. Selvom jeg har været i gang denne uge er det ikke lykkedes mig at finde hverken træningscenter eller surfsteder, så det bliver også næste uges projekt.
Billeder fra ugen:
Bongo Flavour koncert. Bag alle dem der danser kan man måske skimte bandet. Selvom det i udgangspunktet var en siddende koncert, er det (åbenbart) normalt at rejse sig og danse på scenen/foran bandet/sammen med bandet. Man kan danse alene, sammen med andre, kvinde-mand, kvinde-kvinde og mand-mand. Selvom jeg og mine kompagnoner, Bine og Naja (en anden pige fra MS), lurepassede på det med dans på scenen, smittede stemningen i dén grad. Alle var bare så glade og hyggede sig og det var bare en fantastisk hverdagsaften.
Lige et snapshot fra Zanzibar. Jeg havde ikke mit kamera med så meget rundt, fordi jeg lige skulle finde ud af hvor sikkert det var osv. Men ved næste besøg kommer spejlrefleksen med! Jeg nåede kun at se Stonetown på Zanzibar, men det er også en meget smuk by som er meget anderledes end Dar - på den æstetisk overlegne måde.
Jeg får nive og lovely hår hernede, fordi jeg bruger denne shampoo.
Strømafbrydelse. Strømmen går næsten hver aften i alt fra 2 minutter til flere timer.
Når det er flere timer underholder Ejersbo. Afrika triologien som hans bøger hedder, har jeg slugt råt. For det første er de efter min, ikke så fagkyndige, mening skrevet sindssygt godt. Og for det andet giver de et blik på Afrika (og Europa) som har nogle nuancer, som man ikke nødvendigvis kan se eller tænke sig til, når man er opvokset i Nordeuropa. Trilogien kan anbefales til alle - især dem der har planer om at komme på besøg :)
Det var indlægget for denne gang. Som det vist er meget almindeligt for 'rejseblogs', er det svært at få alt med - faktisk umuligt. Så derfor lader jeg være med at forsøge på det. I stedet bliver det nedslag hist og her. Der er flere der har skrevet at de har problemer med at skrive kommentarer på bloggen og det ved jeg desværre ikke hvordan man løser :( Jeg vil prøve at rode lidt med indstillingerne, og se om der sker noget..
Ha det godt derhjemme!
jeg kan godt skrive en kommentar (prøvede at tænke på noget fornuftigt/relevant at skrive men kunne ikke)
SvarSlet