Surfing, indisk bingo og barbie girl

Denne weekend har jeg påbegyndt min "surfkarriere". Det er godt nok ikke mig på billedet - "endnu" (høhø). Men eftersom surfingen foregik på den føromtale lokale strand med tyveknægte (og hajer), havde jeg valgt ikke at tage mit kamera med til forevigelse af debutten. Fravalget af kamera havde selvfølgelig ingen måde noget af gøre med druknet-mus-look eller ikke så elegante maveplaskere på lavt vand. Angående hajer, så er der ikke set hajer i 10 år og det var et stykke fra surfspottet på Coco beach. Så det er altså ikke farligt. Der er mange flere hajer i fx. Sydafrika. Godt, så blev den afdramatiseret, ikk? (Att.: Far og moster Lotte).

Jeg var ellers ved at være lidt bange for at det ikke ville være muligt at surfe i Dar. De lokale surfer ikke (mange kan heller ikke svømme) og de fleste turister er på Zanzibar, hvilket betyder at det der alle surf schools ligger. Men via et surfforum på nettet, fik jeg kontakt med en japansk surfer som tilbød at låne mig udstyr og give mig instruktioner. Hurra for internet - og globalisering! Så lørdag og søndag har jeg været ude med 10-15 surfere. Et par japanere, en svensker, en sydafrikaner, en englænder og det løse (som jeg ikke ved hvor kommer fra). Så glad, lidt træt og en hel del blå mærkere rigere har jeg nu fået taget hul på surferiet.

Apropos globalisering, så var jeg til indisk bingo fredag sammen med en gruppe danskere piger. Og indisk bingo er serious business. Ihvertfald for inderne. Ikke noget med spontane udbrud, hujen eller klapsalver - fandt vi efterhånden ud af...

En anden nævneværdig ting var lørdag aften. Der var mig, Bine og vores ven William var på Maisha club , som er den anden største klub i Tanzania. Det er også her alle de lokale går i byen. Vi var så heldig at få vip billetter, hvilket betød adgang til loungeområde med frodige, halvnøgne afrikanske kvinder der dansede for os. Da vi bevægede os videre til dansegulvet var det til en blanding af 80'er og 90'er musik. Blandt andet en cover/club udgave af Celine Dion "my heart will go on" og aqua "barbie girl". Sidstnævnte var, overraskende nok, lidt af en dansegulvsmagnet.

Det var lidt om weekenden her i Dar. Ikke så mange billeder denne gang - søndags dovenskaben er løbet af med mig, men der kommer lidt i løbet af ugen istedet. Hermed lovet!

Mzungu

Mzungu er sådan en som mig. Det betyder hvid person. Min swahiliundervisning betyder først i marts og muzunge er et af de få ord jeg indtil videre kan. Til gengæld er det et sjovt ord at kunne. For det første fordi jeg sommetider bliver tiltalt muzungu på gaden, og så er det jo praktisk at vide at det er mig der bliver talt til. For det andet kan jeg også høre når det er mig der bliver talt om, på swahili. Selvom jeg selvfølgelig ikke forstår hvad der bliver sagt om mig. Det må blive næste skridt. Jeg glæder mig rigtig meget til at lære lidt af sproget, fordi det ofte er døren ind til kulturen. Og menneskene. Tanzanianierne har næsten samme 'sprogglæde' som en dansker der forsøger at lære rød-grød-med-fløde fra sig, så både på arbejde, i kioskerne og på restauranterne får jeg små swahililektioner (som jeg desværre glemmer det meste af).

En anden lektion jeg også har fået, er fattigdommens. Da jeg var på vej til arbejde fredag morgen i en badjad og sad med min rygsæk på skødet, fik rygsækken pludseligt sit eget liv. Instinktivt holdt jeg fast i den og først efter et par sekunder gik det op for mig, at det ikke var min rygsæk selv der forsøgte at flygte, men derimod en hånd der hev i den. Alt dette foregik vel og mærke mens vi kørte - og det var måske også derfor hånden hurtigt opgav. Jeg nåede aldrig at se håndens ejermand, hvilket jeg egentlig er ret taknemmelig for. Hellere en ansigtsløs tyv, end at blive mistroisk overfor bestemte typer, aldersgrupper, etc. Og nu lægger jeg min taske om bag sædet istedet for at sidde med den.

Ugen går primært med arbejdet på MS (det kommer der et post om senere) og med forskellige eftermiddags/aften aktiviteter. Koncert, pigetur til frisør, biograf (hollywood fix) og at vandre rundt i "vores" gade og snakke med de forskellige mennesker, som vi er kommet til at kende mere eller mindre. Især har vi fået en lokal "pomfrit pusher" Fuade, som vi tit er henne og besøge. Fuade er en mega sød og lidt stenet fyr, som startede med at invitere os på middag på sit "office". Det viste sig at "office" var hans gadekøkken :) Ham får I også historien om en dag.

Ellers kæmper jeg lidt for at finde et sted at surfe og et trænings center. De færreste steder har en hjemmeside og i Dar bruger man ikke rigtig det med adresser, så det er altid et større projekt at finde steder. Desuden har det også vist sig, at strandene tæt ved byen ikke er særlig sikre (vist noget med både tyve og hajer) og heller ikke særlig lækre. Så det ser ud som om at surfing bliver i weekenderne, hvor jeg kan tage til strandene lidt udenfor byen. Selvom jeg har været i gang denne uge er det ikke lykkedes mig at finde hverken træningscenter eller surfsteder, så det bliver også næste uges projekt.

Billeder fra ugen:

Bongo Flavour koncert. Bag alle dem der danser kan man måske skimte bandet. Selvom det i udgangspunktet var en siddende koncert, er det (åbenbart) normalt at rejse sig og danse på scenen/foran bandet/sammen med bandet. Man kan danse alene, sammen med andre, kvinde-mand, kvinde-kvinde og mand-mand. Selvom jeg og mine kompagnoner, Bine og Naja (en anden pige fra MS), lurepassede på det med dans på scenen, smittede stemningen i dén grad. Alle var bare så glade og hyggede sig og det var bare en fantastisk hverdagsaften.

Lige et snapshot fra Zanzibar. Jeg havde ikke mit kamera med så meget rundt, fordi jeg lige skulle finde ud af hvor sikkert det var osv. Men ved næste besøg kommer spejlrefleksen med! Jeg nåede kun at se Stonetown på Zanzibar, men det er også en meget smuk by som er meget anderledes end Dar - på den æstetisk overlegne måde.

Jeg får nive og lovely hår hernede, fordi jeg bruger denne shampoo.

Strømafbrydelse. Strømmen går næsten hver aften i alt fra 2 minutter til flere timer.

Når det er flere timer underholder Ejersbo. Afrika triologien som hans bøger hedder, har jeg slugt råt. For det første er de efter min, ikke så fagkyndige, mening skrevet sindssygt godt. Og for det andet giver de et blik på Afrika (og Europa) som har nogle nuancer, som man ikke nødvendigvis kan se eller tænke sig til, når man er opvokset i Nordeuropa. Trilogien kan anbefales til alle - især dem der har planer om at komme på besøg :)

Det var indlægget for denne gang. Som det vist er meget almindeligt for 'rejseblogs', er det svært at få alt med - faktisk umuligt. Så derfor lader jeg være med at forsøge på det. I stedet bliver det nedslag hist og her. Der er flere der har skrevet at de har problemer med at skrive kommentarer på bloggen og det ved jeg desværre ikke hvordan man løser :( Jeg vil prøve at rode lidt med indstillingerne, og se om der sker noget..

Ha det godt derhjemme!

Jambo

Tid til første indlæg her på bloggen, efter min første uge i Dar (som byen kaldes i daglig tale). Efter en uge føler jeg både at jeg lige er ankommet og at jeg har været her længe. Jeg synes allerede jeg har oplevet meget, men samtidigt overvældes jeg også dagligt af lydene, duftene, smagene, varmen og farverne. Så det er absolut ikke blevet hverdag endnu.

Mit første indtryk af Tanzania og Dar er, at her er smukt og venligt. Lyset er helt særligt her, så alle farver (og dem er der mange af) er klare og lyse. Tanzanianerne er utrolig imødekommende og når jeg cykler til og fra arbejde bliver jeg mødt af utallige ”mambo” (hvordan har du det), thumbs up, smil og vink. Trafikken til gengæld, er ikke særlig imødekommende. Selvom jeg cykler på fortovet, må jeg sno mig ind og ud imellem fodgængere, andre cyklister, motorcykler og Badjad’er (Tuktuk). Og indimellem også mindre biler. Næst efter fodgængerne, er cyklisterne de lavest rangerende i trafikhierakiet hernede. Vi kalder det for det daglige forhindringsløb – og det er helt sikkert en effektiv måde at vågne op på om morgenen.

Det er svært at forklare hvordan tingene er hernede, så jeg vil sætte nogle billeder ind – så I kan få syn for sag J Og så får I mine kommentarer til hvert billede.

Her er huset jeg bor i. Jeg deler stueetagen sammen med min medpraktikant Bine. På 1. salen bor Isabella (min chef), Thor (Isabellas kæreste) og Naja, som også er ansat hos Mellemfolkeligt Samvirke (MS). Huset har 24 timers security og tre vagter der deles om den tjans. De er super søde og meget hjælpsomme.

Mit værelse, som er rimelig spartansk indrettet, men heller ikke mangler noget.

Stearinlysene står klar, til når strømmen går.

Flemming, den tredje beboer i stueetagen. Vores første møde foregik ved at jeg sprang rundt i min seng og råbte på hjælp. Situationen blev dog hurtigt afdramatiseret ved at Bine døbte firbenet Flemming. Og hvem kan være bange for en Flemming?

Her ses ”min gade”, jeg bor inde til højre. Kvarteret som hedder Kinondoni, er fantastisk (og) hyggeligt. Her er masser af små gadekøkkener, duka’er (kiosker) og diverse andre småbutikker. Der er konstant udendørs tv og radio der spiller og mennesker der snakker. Lydniveauet tangerer næsten til Egmont i ”stilleperioderne”. Hvilket både er hyggeligt, men også lidt besværligt når jeg skal sove. Indtil videre har løsningen været at skrue min loftsfane op på max. – så er der både (relativt) køligt og det værste støj overdøves.

Duka’en her er vores genbo. Det er iøvrigt den ene vagtmand, Omali, som er ovre og handle.

Udover at kvarteret er hyggeligt, er det også trygt at færdes i – så det er ikke noget problem at være ude og aftenen eller at gå alene. Og det er ellers ikke alle steder i byen man kan det.'

Mine naboer som hang ud på gaden, da jeg legede fotograf.

De var meget opsatte på at blive fotograferet J

Lørdag tog mig og Bine ud til en lille ø der hedder Kigamboni. Her dyppede jeg mig for første gang i det Indiske Ocean – og det var ret fantastisk: varmt og klart vand! En anden ting jeg også gjorde for første gang var, at solbade i ækvatorsol – med uv-stråling omkring de 12 stykker. Og på trods af utallige indsmøringer i faktor 30 og lange pauser i skyggen, erhvervede jeg mig en imponerende solskoldning. Derfor gik søndagen med at være mest muligt i skyggen, og Bine og jeg mødtes med de to danske praktikanter fra ambassaden.

Dette er en skøn, skør vagt fra Platformen, som MS kontoret kaldes. Jeg var i gang med at tage billeder udenfor da han insisterede på også at blive fotograferet. Ved samme lejlighed bestilte han også lige et print af billedet. Og ja, det er hans egen cykel.

Det var det for denne gang. Weekenden står på musikfestival på Zanzibar. Vi er 5 piger der tager af sted sammen og skal bo i Stone Town, som skulle være meget smuk.

Mere om det i næste post J

Hold jer varme!